På lager
Jean Goulley & Fils

Chablis 1er Cru "Montmains"

2018

Fremragende økologisk Chablis fra 1er Cru-marken Montmains. Lagret på egetræsfade for at give yderligere kompleksitet og fylde.

Pris
289,00 DKK
  • Fri fragt

    Ved køb over 1.200 DKK

  • Hurtig levering

    1 - 3 hverdage

  • Spar 10%

    Ved køb af min. 12 flasker

Markerne er beliggende på sydvendte skråninger, syd for Serein-floden i ca. 140-165 meters højde, og med hældningsprocent på op til 20%. Det faktum at markerne er vendt mod stik syd, spiller en helt afgørende rolle ift. de udfordringer med forårsfrost som et marginalklima (som det i Chablis) giver, idet solen og Serein-floden er med til at modvirke kulden.

Jordbundstypen er den klassiske Kimmeridgian, som Chablis er så kendt for; en jordbund med rigt indhold af kalk, mergel og fossilerede havdyr pga. sin fortid som havbund.

Druerne høstes typisk i september, og vinifikationen foregår med direkte pres i vertikal ballonpresse, hvorefter gæring finder sted på ståltank, udelukkende ved hjælp af den naturligt forekommende gær. Efter modning på egetræsfade med regelmæssig batonnage og fuldført malolaktisk gæring, er vinen klar til at blive tappet. En meget nænsom filtrering kan forekomme, lidt afhængig af årgang. 

I glasset præsenterer vinen sig med en lys let gylden farve med grønlige reflekser. I næsen får man en syrlig, æblet, citrus-agtig næse, med en diskret blomstret note, men en markeret saltet, kalket, udtryk. Det klassiske mineralske ligger tydeligt og lurer. I munden slår den friske æble-note igennem, med en diskret akaciehonning-karakter og en lidt ristet fornemmelse. En meget harmonisk, balanceret og cremet mouth feel omsvøber perfekt den markante mineralske, stenede, kalkede smag ind. Eftersmagen er intens, den fremstår nærmest krydret eller stærk i udtrykket – ikke krydret som i krydderier, men mere som en fornemmelse af stærk ikke-frugtig smag, som styrkes efterhånden som eftersmagen sætter ind. Afslutningen er meget lang.

Det er her en stor, stor hvidvin, som virkelig er båret af sin ”non-fruit”-karakter, men som alligevel er bygget meget ambitiøst og harmonisk op med en god balance mellem en relativ vægtig fylde, en god fast syre, et knivskarpt mineralsk udtryk og en delikat cool-climate frugt.

Prøv den til skaldyr, fx hummer eller østers. 

Serveres ved ca. 12-13° C i Bourgogne-glas.


Specifikationer

Druesammensætning: 100% Chardonnay.

Distrikt: Chablis (Bourgogne), Frankrig.

Lagring: Lagret på egetræsfade.

Alkohol: 13%.

Packaging: Leveres i 6 stk. karton.

Indhold: 0,75 liter

Andre vine fra samme producent


Om producenten

Kvalitetsorienteret famillie-domaine i Chablis, som har fremstillet økologiske vine siden 1991. Vinhuset består egentlig af to domæner, Domaine Jean Goulley & Fils og Domaine Philippe Goulley, men reelt er der tale om samme vinhus og samme ejere. Vinhuset er beliggende i landsbyen La Chapelle-Vaupelteigne, 4-5 km fra bykernen i Chablis (by), og ledes til daglig af Philippe Goulley som er søn af Jean Goulley, der har lagt navn til de vine vi importerer.
Philippe, der er en ildsjæl og dygtig vinbonde, trådte selv ind i familievirksomheden i midten af 80’erne. Helt fra begyndelsen af nærede han et brændende ønske om at dyrke økologisk landbrug, - som en af de første i distriktet. Han påbegyndte den økologiske konvertering i 1991, og i 2005 blev hele produktionen certificeret økologisk.

Huset besidder i alt ca. 18 hektar marker, og produktionen lyder på i alt ca. 120.000 flasker. Produktionen er fordelt på ca. 40-50% Petit Chablis, 40% Chablis og 10% Chablis 1er Cru fra hhv. cru'erne Fourchaume, Mont de Milieu og Montmains. Vi har valgt at fokusere på den almindelige Chablis, som vi mener er en virkelig god og arketypisk repræsentant for typen, og så hans Fourchaume,  altså den ene hans i alt tre 1er Crus. At vi valgte at fokusere på denne skyldes alene det faktum, at dette var vinen der imponerede os klart mest, da vi smagte dem for første gang. At Fourchaume så samtidig er alment anerkendt som Chablis 1er Cru ”par excellence”; en af de vigtigste og mest respekterede 1er crus i hele distriktet overhovedet, var blot en understregende faktor.

Produktionsfilosofien bærer præg af Philippes uhyre detaljeorienterede tilgang i mark og i kælder. Vinene fremstilles helt traditionelt, uden brug af kulturgær og med så lavt tilsætning af sulfitter som muligt, så terroiret får lov at sætte sit maksimale præg på vinene.

Selvom Chablis teknisk set hører til under Bourgogne-distriktet, er det vigtigt at pointere, at Chardonnay herfra oftest (og traditionelt) har et helt andet udtryk end vinene fra fx Côte de Beaune. Udtrykket er, og bør være, synes vi, skarpere, mere stringent, mineralsk og ”flintet”. Et udtryk der gør Chablis skattet verden over, og bidrager til at give Chablis sin helt egen distinkte karakter.

Detaljer
LandFrankrig
OmrådeBourgogne, Chablis
ProducentJean Goulley & Fils
Årgang2018
DruesortChardonnay
Flaskestørrelse75 cl.
Alkohol13%
LagringLagret på egetræsfade
ØkologiskJa