På lager
Borgo del Tiglio

Collio Bianco "Ronco della Chiesa" 2015

2015

100% Friulano er udgangspunktet for denne store hvidvin "Ronco della Chiesa".......

Pris
559,00 DKK
  • Fri fragt

    Ved køb over 1.200 DKK

  • Hurtig levering

    1 - 3 hverdage

  • Spar 10%

    Ved køb af min. 12 flasker

"Ronco della Chiesa" er fremstillet på 100% Friulano fra en parcel af de ældste Tocai-stokke beplantet lige bag vinhuset. Stokkenes alder er i gennemsnit 40 eller derover.

 

"Ronco della Chiesa" er en af Nicola Manferraris, Borgo del Tiglio, to topvine og generelt anset som referencevin i hele Italien for druesorten Friulano (tidligere "Tocai"). Vinen fremstilles uden malolaktisk gæring for at bibeholde de frugtige aromaer, syren og friskheden i vinen så meget som muligt. Hektarudbyttet er ekstremt lavt, ca. 25-30 hektoliter pr. hektar, hvorfor der er tale om en yderst koncentreret hvidvin.

 

Bouqueten er kendetegnet ved hvide blomster, æbler og pære. Duften strømmer op af glasset fra en vin der er overraskende imødekommende allerede nu, selvom den er mere end velegnet til lagring i 10-20 år.

 

Det er en intens, mineralsk vin, der dog også udtrykker sig markant ekspressivt i frugten.

 

Vinen har kontinuerligt høstet høj score (typisk over 90 point) i diverse vinguider og senest i Vinousmedia, hvor Antonio Galloni (tidl. top-taster for "Parker") giver årgang 2011 hele 94 point.

 

Bør nydes ved ca. 10°.

Druesammensætning: 100% Friulano.

Lagring: 12-24 mdr. på barriques, afhængig af årgang.

Distrikt: Collio (Cormòns), Friuli-Venezia Giulia.

Alkohol: 14%.

Årlig produktion: Ca. 4-5.000 flasker.

Packaging: Leveres i 6 stk. karton.

Detaljer
LandItalien
OmrådeFriuli-Venezia Giulia
ProducentBorgo del Tiglio
Årgang2015
DruesortFriulano
Flaskestørrelse75 cl.
Alkohol14%
Lagring12-24 mdr. på barriques, afhængig af årgang.

Hvidvine i særklasse fra mesteren af Collio-distriktet, Nicola Manferrari 

Vinhuset Borgo del Tiglio er et af de mest respekterede huse i Friuli-Venezia Giulia. Vinhuset består af tre mindre vinbrug, alle beligende i Collio-distriktet ved byen Brezzano, blot ca. 20 km fra Adriaterhavet og ca. 30 km fra Alperne. Det samlede beplantede markareal udgør ca. 9 hektar.   Borgo del Tiglio drives og ejes af perfektionisten Nicola Manferrari, som er kendt for sin kompromisløse stil, og sit høje fokus på detaljen i alt hvad han foretager sig. Han overtog den første af vingårdene i 1981 - efter faderens alt for tidlige død - og skiftede dermed sit virke som farmaceut ud for at videreføre familiens traditioner ud i vin.

Vi mødte Nicola første gang på VinItaly 2010, og blev straks imponeret over det vi mødte: ikke alene vine af en kvalitet der lå milevidt over niveauet vi så hos mange af de konkurrerende - meget velrenommerede - producenter i Fruli, men også den meget seriøse tilgang og stolthed der blev udvist under præsentationen af husets vine. 

Bland andet Tocai fra Borgo del Tiglio er en reference-vin i regionen, men huset anses generelt for at tilhøre den absolutte elite både i pressen, hos kollegaerne og i bredere vinkredse.

Vinskribent René Langdahl Jørgensen skrev i Gastro nr. 68, juni 2012:
"...Borgo del Tiglio laver fremragende Chardonnay i moderne Bourgogne-stil med pæreskal og røg, specielt med ti års lagring. Borgo del Tiglio har ingen svage punkter, Nicola Manferrari har opnået, hvad han ville..."

Friuli-Venezia Giulia